Rally har en lang historie, og sporten fik for første gang en struktur i 1911 – så den har i store træk fulgt bilens historie i verden, selv om de første automobiler allerede havde set dagens lys før århundredskiftet op til det 20. århundrede.

Allerede fra starten gik rally ud på det, som det gør i dag – at deltagerne kører en bane eller rute op imod uret, og vinderen er så den, der kommer hurtigst rundt.

Men allerede tidligere havde der været løb, som man dog ikke rubricerer som rallies. I 1895 var der for eksempel et motorløb fra Bordeaux til Agen i Frankrig, arrangeret af Automobile Club de France. Et løb, der med returstrækningen kom op på ikke mindre end 1.710 km, hvilket var en betydelig distance for den tids ikke særligt robuste biler.

Der blev gennemført flere af denne type løb, men da der skete rigtig mange ulykker undervejs, med både førere og tilskuere involveret, blev de stoppet af den franske regering, og man gik over til løb på bane. Og dermed var rallyløbene født.

Lav fart

Hvor sjovt det har været at køre løb, kan diskuteres. I England var maksimumshastigheden for en bil ved århundredskiftet for eksempel på knap 20 km i timen, men alligevel blev der gennemført lange landevejsløb også i England. I 1900 allerede var der således et løb på 13 distancer på 43 – 123 miles, hvor man snirklede rundt med den nævnte maksimumshastighed på knap 20 km i timen. Formålet var ikke bare at konkurrere, men også at slå et slag for bilismen, og den strategi lykkedes jo til fulde, når man betænker bilernes udbredelse sidenhen.

Men træls må det have været at køre ræs med den fart – men rallyet var født og dermed også ideen om at køre løb op mod uret.

Kortere, men mere hektiske løb

I dag køres der rallyløb over hele verden, og nogle er stadig lange løb over mange dage – eksempelvis det berømte London-Sahara-München løb, senere udviklet til Paris-Dakar løbet, hvor deltagerne ikke bare kører på tid, men gør det under de særligt vanskelige forhold, som ørkensand og brændende sol vekslende med iskolde nætter giver.

Generelt er der i dag dog tale om rallyløb på bane, hvor der køres kortere løb, der til gengæld er meget hektiske og temperamentsfyldte. Amatørkørere, som kører i biler, der er tæt på almindelige standardbiler, er der ikke rigtig plads til mere, så sporten er også blevet professionaliseret.

Løbene deles i dag op i to typer – landevejsløb og baneløb. Det er især baneløbene, der betragtes som en arena for de professionelle kørere og teams, og de store bilfirmaer sponsorerer i stort omfang holdene – Toyota, Audi, Ferrari og mange flere.

Landevejsløb opdeles i mange forskellige typer, hvor det drejer sig om at konkurrere på evner til at navigere, løse problemer og holde tidsplaner eller slå rekorder. Time-Speed-Distance rally (TSD rallies) tester kørernes evner til at gennemføre de respektive løb og samtidig nå tidsmæssige mål i forbindelse med disse.

Lån til løbsturen

Mange mennesker drømmer om at tage verden rundt for at følge forskellige ralløb live. Intet kommer ved siden af stemning ved et løb, hvor benzindampene blander sig med publikums tilråb og holdenes entusiasme. Og at opleve den stemning er en oplevelse for livet.

Nogle har råd til at rejse til de løb, de vil, men andre skal nogle gange og finde en finansiering af løbsbesøgene. Det gælder også, hvis man selv kører – løb kræver en vis økonomi i forbindelse med udstyr, deltagelse og ophold, og for både kørere og tilskuere kan et lån til at deltage i eller se på et løb derfor være en nødvendighed.

Markedet byder på mange muligheder for lån til denne type aktivitet. Man kan dels trække på en eventuel, allerede eksisterende kassekredit hos sin bank, eller gå i markedet efter et særligt lån hos et af de finansieringsinstitutter, der tilbyder sig på nettet. Vælger man den sidste mulighed, er der næsen ubegrænsede muligheder, fordi disse banker oftest ikke har store krav til sikkerhed eller kræver andre garantier end at man betaler lånene tilbage. Hos disse banker er det dog en vigtig øvelse at tjekke renter og andre omkostninger, sådan at man får valgt en udbyder, der ikke tager for høje renter og gebyrer.